BESS-anlæg og batterilagring bliver i stigende grad en del af virksomheders energistrategi – både som en måde at reducere energiomkostninger og skabe nye indtægter. Alligevel tøver mange virksomheder med at komme i gang, fordi batteriløsninger ofte forbindes med komplekse processer, tekniske krav og ressourcekrævende.
Med GreenCharges Plug-and-Play BESS-løsning bliver batterilagring enkel og overskuelig. Løsningen er udviklet til virksomheder, der ønsker fordelene ved BESS uden selv at skulle håndtere teknik, myndigheder eller drift. GreenCharge samler hele processen ét sted og tager ansvar fra første dialog til anlægget er i drift og løbende optimeres.
Indholdsfortegnelse
Hvad er et BESS-anlæg
Et BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) er en komplet batteribaseret energiløsning, der gør det muligt at lagre elektricitet og anvende den på et senere tidspunkt, når behovet eller værdien er størst. I praksis fungerer anlægget som en fleksibel energireserve, der skaber balance mellem virksomhedens forbrug, elnettet og eventuel egenproduktion. I takt med at energipriserne svinger mere, og andelen af vedvarende energi stiger, bliver fleksibilitet en afgørende faktor.
Et moderne BESS-anlæg består ikke kun af batterier, det er en teknisk helhedsløsning, som omfatter et intelligent styringssystem. Det analyserer løbende forbrug, elpriser og markedsmuligheder og styrer batteriet automatisk. Det betyder, at anlægget arbejder dynamisk og optimerer værdien uden manuel indgriben. Et BESS-anlæg er ikke bare et batteri – det er en aktiv del af virksomhedens energistrategi.
Hvad betyder Plug-and-Play BESS for virksomheden?
Plug-and-Play betyder, at BESS-anlægget leveres som en færdig og integreret løsning, hvor alle tekniske, administrative og kommercielle elementer er tænkt sammen på forhånd. Virksomheden behøver ikke selv at sætte sig ind i energimarkeder, systemydelser eller komplekse tekniske krav.
GreenCharge står for både rådgivning, dimensionering, installation, drift og løbende optimering. Det gør det muligt at komme i gang med batterilagring uden at ændre på den daglige drift og uden at opbygge intern viden om hvordan det fungerer.
Plug-and-Play BESS til virksomheder
Moderne plug-and-play BESS-systemer gør det nemt for virksomheder at komme i gang. Løsningen leveres færdigkonfigureret og klar til både systemydelser og energioptimering.
En komplet BESS-løsning omfatter:
- Analyse af forbrug, produktion og tariffer
- Dimensionering og valg af batteri- og inverterteknologi
- Installation, certifikater og myndighedsafklaring
- Implementering af intelligent energistyring og integration med eksisterende systemer
- Drift, vedligehold og løbende optimering
Hos GreenCharge har vi samarbejde med førende aggregatorer og teknologileverandører, vi sikrer, at I får mest mulig værdi — både til dagligt forbrug og ved eventuel markedsdeltagelse. Virksomheden får dermed en løsning, hvor batteriet kan skabe værdi fra dag ét.
Læs mere om hvordan I kan skabe nye indtægter og reducere omkostninger her.
Hvordan spiller solceller sammen med BESS-anlæg - og er det nødvendigt?
Solceller er ikke nødvendige for at have et BESS-anlæg. Men når solceller kombineres med et BESS-anlæg, opstår der en langt mere fleksibel og økonomisk effektiv energiløsning.
Uden batteri sendes overskydende solproduktion typisk ud på elnettet til en lav afregningspris. Med et BESS-anlæg kan virksomheden i stedet lagre overskudsproduktionen og anvende den senere – eksempelvis i perioder med højere elpriser eller højere belastning.
Det giver flere fordele:
- Øget egenudnyttelse af produceret strøm
- Reduktion af spidsbelastninger
- Mindre afhængighed af markedets prisudsving
- Mulighed for samtidig deltagelse i systemydelser
Batteriet fungerer som et fleksibelt bindeled mellem solproduktion og forbrug og sikrer, at energien anvendes, når den har størst værdi.
Fra første dialog til drift - en enkel proces
Selvom teknologien bag BESS er avanceret, er processen for virksomheden enkel og struktureret.
Hos GreenCharge starter det med en indledende dialog og analyse af virksomhedens energidata. Her afdækkes potentiale, tekniske rammer og økonomiske muligheder. På baggrund heraf udarbejdes en konkret løsning og en gennemsigtig case.
Når beslutningen er truffet, håndterer GreenCharge projektering, netdialog, myndighedsforhold og installation. Virksomheden skal ikke selv navigere i godkendelser eller koordinere leverandører.
Efter idriftsættelse overvåges og optimeres anlægget løbende. Batteriet arbejder automatisk i baggrunden og tilpasser sig markedet og virksomhedens forbrug.
En løsning, der vokser med virksomheden
Energibehov ændrer sig over tid. Virksomheder udvider, investerer i ny produktion eller etablerer solceller. Et BESS-anlæg kan tilpasses disse ændringer, det gør Plug-and-Play BESS til en fleksibel og fremtidssikret investering.
Samtidig understøtter løsningen virksomhedens bæredygtige profil ved aktivt at bidrage til et mere stabilt og fleksibelt elnet.