Et BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) er en effektiv løsning for virksomheder, der ønsker at reducere energiomkostninger, sikre stabil drift og skabe nye indtægtskilder gennem systemydelser og netbalancering. Med den stigende andel af vedvarende energi i Danmark er behovet for fleksible energiløsninger større end nogensinde – og her spiller BESS en central rolle. Batteriet kan samtidig øge egenudnyttelsen af solceller.
Indholdsfortegnelse
Hvad er et BESS-anlæg
BESS-anlæg er et avanceret batterisystem, der oplades automatisk, når strømmen er billig, eller når egen produktion fra solcelleanlæg overstiger forbruget. Energien lagres i batteriet og anvendes senere, når elpriserne og belastningen på elnettet er højest. For virksomheder betyder det, at batteriet ikke kun bruges internt til energioptimering, men også kan deltage aktivt i elnettets stabilisering.
Typiske anvendelser for BESS i industrien:
- Peak shaving og reduktion af effekttoppe (Peak shaving handler om at reducere de højeste belastninger i elforbruget)
- Optimering af eget elforbrug
- Backup-strøm og øget forsyningssikkerhed
- Deltagelse i systemydelser og frekvensreguleringer (systemydelser = alle de ydelser, der holder elsystemet stabilt) som FCR og aFRR
Systemydelser og netbalancering - en ny indtægtskilde
Ved at anvende et BESS-anlæg til systemydelser (netbalancering) kan virksomheder stille batterikapacitet til rådighed for Energinet og modtage betaling for det. Systemydelser sikrer, at elnettet hele tiden er i balance mellem produktion og forbrug. Når der opstår udsving, kan et BESS reagere med det samme og stabilisere frekvensen. For mange virksomheder giver dette en attraktiv, løbende indtjening uden at påvirke den daglige drift.
Netbalancering handler om at holde elproduktionen og -forbruget i balance. Det skal gøres, for at undgå ustabilitet i elnettet, der kan føre til forstyrrelser og strømafbrydelser. Der bruges forskellige systemydelser til at håndtere udsving i produktion og forbrug.
Systemydelser er hvor batteriet aktivt bidrager til at stabilisere elnettet ved at udligne forskelle mellem produktion og forbrug. Virksomheder og private husholdninger med fleksibelt energiforbrug eller -produktion, kan deltage i markedet for systemydelser og modtage betaling for at stille deres ressourcer til rådighed for netbalancering.
Hvis din virksomhed har et BESS-anlæg, kan det fungere som en del af denne fleksibilitet, det vil sige, du kan stille dit batteri til rådighed og modtage betaling for at hjælpe med at stabilisere elnettet. Dette gøres ved hjælp af en aggregator. Hos GreenCharge har vi samarbejde med forskellige aggregatorer vi sætter din virksomhed sammen med. Aggregatorens rolle er at samle fleksibilitet fra mange mindre energianlæg – f.eks. batterier, elbiler eller fleksibelt elforbrug – og bruger dem samlet på elmarkedet.
Økonomi og tilbagebetalingstid
Tilbagebetalingstiden afhænger af virksomhedens forbrugsmønster, anlæggets størrelse, tariffer og hvor meget kapacitet der stilles til rådighed til andre formål (f.eks. systemydelser). I praksis ser vi typisk varierende tilbagebetalingstider afhængigt af strategi — fra få år ved kombineret markedsdeltagelse til længere tid, hvis batteriet kun bruges til egenforbrug.
Et BESS-anlæg til erhverv er ikke kun en teknisk løsning – det er også en investering.
Baseret på markedsdata fra 2025 ser vi ofte:
- Tilbagebetalingstid på ca. 2,2–4 år
- Stabil og forudsigelig indtjening fra systemydelser
- Høj ROI sammenlignet med mange traditionelle investeringer
Indtjeningen afhænger blandt andet af:
- Batteriets størrelse
- Placering (Øst-Danmark → DK2 eller Vest-Danmark → DK1 )
- Markedsdeltagelse via aggregator
Læs mere om økonomien ved BESS-anlæg her.
Plug-and-play BESS til virksomheder
Moderne plug-and-play BESS-systemer gør det nemt for virksomheder at komme i gang. Løsningen leveres færdigkonfigureret og klar til både systemydelser og energioptimering.
En komplet BESS-løsning omfatter:
- Analyse af forbrug, produktion og tariffer
- Dimensionering og valg af batteri- og inverterteknologi
- Installation, certifikater og myndighedsafklaring
- Implementering af intelligent energistyring og integration med eksisterende systemer
- Drift, vedligehold og løbende optimering
Hos GreenCharge har vi samarbejde med aggregatorer og sikrer at I får mest mulig værdi — både til dagligt forbrug og ved eventuel markedsdeltagelse. Som virksomhed får I dermed en løsning, hvor batteriet kan skabe værdi fra dag ét. Læs mere om plug-and-play her.
Hvorfor vælge et BESS system som virksomhed?
Virksomheder med et højt og varieret elforbrug, gør dem særligt velegnede til BESS-systemer.
Fordele:
- Lavere el- og effekttariffer
- Nye indtægter fra netbalancering – ved løbende deltagelse i netbalancering
- Øget driftssikkerhed
- Fremtidssikring af energiforsyningen
- Aktiv støtte til den grønne omstilling
- Kort tilbagebetalingstid på BESS systemet
Klar til at udnytte potentialet i BESS?
Et professionelt opsat BESS-anlæg kombinerer energioptimering, systemydelser og økonomisk afkast i én samlet løsning. Med den rette dimensionering og markedsadgang kan jeres virksomhed opnå både stabile indtægter og lavere energiomkostninger – samtidig med at I bidrager aktivt til et mere robust og grønt elsystem.
Kontakt os for en gratis indledende analyse, og få et konkret estimat på, hvad et BESS-anlæg kan betyde for netop jeres virksomhed.